Webinar - effektiviser dit arbejde

Hos Kursusfabrikken arbejder vi hver dag på at forbedre kompetencerne hos medarbejdere og virksomheder i hele landet. Derfor afholder vi løbende webinarer i bl.a. Excel, Outlook og ChatGPT – alle med fokus på effektivisering af dit arbejde.

4 5 stjerner hos Kursusfabrikken

4.5 ud af 5 – Fremragende
Baseret på 2060 anmeldelser

Baseret på bedømmelser af alle vores kurser i de seneste 2 år. Alle vores kursister har mulighed for at evaluere deres oplevelse for at sikre fuld tilfredshed. Senest opdateret april 2025.

Kommende webinarer

Webinar d. 8. maj kl. 10:30 - 11.00

Copilot i Excel

Du får nu chancen for at lære, hvordan du kan udnytte Microsoft Copilot til at arbejde mere effektivt og hurtigt i Excel. På dette webinar giver vores dygtige underviser, Ole, dig en introduktion til, hvordan du kan bruge Copilot til at analysere store datamængder, opsummere tekst til hurtige indsigter og oprette formler, der sparer dig tid i din daglige arbejdsrutine.
Du får også indsigt i, hvordan Copilot kan hjælpe med at visualisere dine data på en mere overskuelig måde, så du kan præsentere dine analyser på en professionel og indsigtsfuld måde. Tilmeld dig webinaret og bliv skarpere på, hvordan Copilot kan revolutionere din måde at arbejde med data i Excel.

Afholdes af: Ole
Tilmeld
Webinar d. 18. juni kl. 9.30 - 10.00

Lær at mestre det nye Outlook

Vil du have bedre kontrol over din indbakke og opgaver i det nye Outlook? På dette webinar lærer du, hvordan du kan udnytte de nyeste funktioner til at organisere dine mails, strukturere dine opgaver og skabe et bedre workflow i din arbejdsdag.
Vores erfarne underviser, Ole Grønhøj, viser dig, hvordan du kan fastgøre vigtige mails, bruge kategorier med både farve og tekst, udsætte mails til senere og integrere To-Do-lister i både indbakken og kalenderen. Du får også indsigt i, hvordan du kan bruge Outlooks nye kalendervisning til at få et samlet overblik over dine opgaver og aftaler.

Afholdes af: Ole
Tilmeld
Se det nu!

On-demand webinarer

Få adgang til tidligere afholdte webinarer, og se dem præcis, når det passer dig. Gå ikke glip af værdifuld viden og indsigt. Genbesøg spændende emner og inspirerende oplæg, når du har tid!

Se On-demand indhold
Se flere

Få ny viden med det samme

Se eller gense tidligere afholdte webinarer, når det passer dig!

Microsoft Copilot Agents

Vil du udnytte potentialet i Copilot og skræddersy en Microsoft Copilot Agent, så den passer præcist til dine opgaver og arbejdsprocesser? På dette webinar lærer du, hvordan du kan tilpasse og træne dine egne Copilot Agents ved hjælp af klare instruktioner, virksomheds data og tone of voice. Vores erfarne underviser, Anders, viser dig, hvordan du skaber en Copilot Agent, der forstår dine specifikke instruktioner og leverer skræddersyede løsninger til opgaver som f.eks. produktbeskrivelser, blogindlæg og rapporter. På webinaret får du indsigt i, hvordan du med dine egne data kan sikre, at AI-agenterne leverer tilpassede resultater af høj kvalitet og arbejder i tråd med dine og virksomhedens behov.

Afholdt af Anders
Se webinar

Lær at lave en Custom GPT

Er du nysgerrig på, hvordan du kan optimere og personalisere ChatGPT til din virksomheds specifikke behov? På dette webinar om Custom GPT vil du få en grundig introduktion til, hvordan du kan træne ChatGPT med egen data, viden og instruktioner. Vores erfarne underviser, Simon, vil guide dig gennem processen, hvor vi skaber og finjusterer egne Custom GPT-modeller, så de opfylder en virksomheds interesser, behov og ønsker. Webinaret giver dig praktiske eksempler på, hvordan du kan højne kvaliteten af dit arbejde ved hjælp af en Custom GPT. Du vil opdage, hvor nemt AI kan optimere typiske og krævende arbejdsprocesser fra dagligdagen, så du får tid til at anvende dine kompetencer andetsteds.

Afholdt af Simon
Se webinar

Fra Excel til Power BI

Ønsker du at tage skridtet fra Excel til Power BI? På dette webinar giver vores erfarne underviser, Ole, dig en introduktion til Power BI og guider dig til, hvordan du kan bygge videre på din erfaring med Excel for nemt og effektivt at komme godt i gang i det nye værktøj. Du vil opdage, hvordan dine eksisterende færdigheder i Excel kan være en stor fordel i arbejdet med Power BI, og Ole vil dele praktiske tips til, hvordan du kan bygge videre på din erfaring med Excel for hurtigt at komme godt i gang med de grundlæggende funktioner i Power BI. Efter webinaret vil du have et klart overblik over, hvordan du kan bruge Power BI til at skabe endnu bedre rapportering og datavisualisering. Webinaret har en varighed på 30 minutter, med mulighed for spørgsmål efterfølgende.

Afholdt af Ole
Se webinar

AI for ledere

Er du leder og nysgerrig på, hvordan du kan integrere AI-værktøjer som ChatGPT på en sikker og strategisk måde i din organisation? På dette inspirerende webinar viser Anders dig, hvordan du effektivt kan implementere ChatGPT og få dine medarbejdere med på rejsen. Du bliver præsenteret for konkrete eksempler på, hvad AI kan gøre for din organisation, og du bliver klogere på, hvordan ChatGPT kan effektivisere, kvalitetssikre og ensarte jeres arbejdsprocesser. Vi vil desuden se på den optimale licensstuktur og datasikkerhed, så du kommer rigtigt fra start med ChatGPT. Deltag i webinaret og bliv inspireret til at tage de første skridt mod en mere AI-drevet fremtid.

Afholdt af Anders
Se webinar

10 hacks til tabeller i Excel

Arbejder du med lister i Excel, men har en fornemmelse af, at du kunne gøre tingene smartere? På webinaret giver vores underviser Ole Grønhøj dig 10 uundværlige tabel-tips, som med garanti vil gøre dit daglige arbejde i Excel både lettere og hurtigere! Du lærer bl.a., hvordan du under hver kolonne kan lave dynamiske beregninger, hvordan du opsætter automatiske regler for indtastning, samt hvordan du kopierer betinget formatering ind på nye rækker. Ole introducerer dig også til fordelene ved Pivottabeller, så du nemt kan foretage opsummering og visualisering. Efter webinaret er du klar til at arbejde mere effektivt med Excel og få det maksimale ud af Excels tabelfunktion.

Afholdt af Ole
Se webinar

Introduktion til Midjourney

Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge AI til at skabe unikke og professionelle billeder? På dette webinar bliver du introduceret for Midjourney – et af de mest populære AI-værktøjer inden for billedgenerering. Du lærer, hvordan Midjourney kan hjælpe dig i din kreative proces, spare dig for tid og ikke mindst levere resultater, der overgår dine forventninger. Vores erfarne AI-underviser Anders Hingeberg guider dig igennem de grundlæggende funktioner i Midjourney og viser bl.a., hvordan du kan oprette en gratis demo-profil. Uanset om du er erfaren inden for grafisk design eller er helt ny på området, vil du efter webinaret være klar til at integrere Midjourney i din kreative arbejdsproces og skabe billeder med AI på en ny, enkel og effektiv måde.

Afholdt af Anders
Se webinar

Rapportering i Power BI

Har du godt styr på dine Power BI rapporter, men vil gerne give dem det sidste professionelle touch? Eller vil du gerne i gang med at opbygge Power BI rapporter, men ved ikke helt, hvor du skal starte? På dette webinar lærer du om de mange muligheder inden for visualisering af data i Power BI – og der vil være nyt at hente, uanset om du er nybegynder eller øvet. Vores underviser Ole Grønhøj giver dig bl.a. en række brugbare tips til at lave professionelle rapporter, der er nemme at navigere i, og som kan formidle dine data klart og tydeligt. Du bliver også guidet til, hvordan du tilpasser udseende, fonte og farver m.m., så det matcher din virksomheds grafiske udtryk. Med andre ord: Du bliver klar til at løfte dine Power BI rapporter til et helt nyt niveau!

Afholdt af Ole
Se webinar

Fordele i Teams og SharePoint

Er du som mange andre begyndt at benytte Teams og SharePoint, men har lidt svært ved at se det smarte i konceptet? På dette webinar får du et overblik over, hvad de to programmer egentlig kan, når vores erfarne underviser Ole Grønhøj viser dig, hvordan du vha. Teams og SharePoint kan effektivisere og forenkle samarbejdet med dine kollegaer, afdelinger, projekter m.v. Gør dig klar til at løsne dine korslagte arme, når du får øjnene op for SharePoints mange fordele inden for fildeling, samarbejde og versionshistorik og ikke mindst Teams’ evne til at sikre, at alle får den samme information samtidig og nemt kan følge med i både nuværende og tidligere indlæg.

Afholdt af Ole
Se webinar

10 funktioner og genveje i Excel

Sidder du ligesom mange andre med mistanken om, at du ikke udnytter mulighederne for at arbejde smart og effektivt i Excel? Tager dit arbejde lang tid, og er det præget af manuelle arbejdsgange og mange klik? På webinaret giver vores underviser Ole Grønhøj dig 10 nyttige funktioner og genveje, der med garanti vil gøre dit daglige arbejde i Excel både lettere og hurtigere. Du lærer bl.a., hvordan du nemt og effektivt kan foretage beregninger og lave formler i Excel, hvordan du får overblik og renser lister med mange informationer, og ikke mindst hvordan du hurtigt kan tilpasse udseende, så dine ark er flotte og overskuelige.

Afholdt af Ole
Se webinar

Forstå Microsoft Copilot

Det længe ventede AI-værktøj Microsoft Copilot er fremtidens måde at arbejde smartere med Microsoft Office-pakken. Men hvad gør Copilot så specielt? Og vigtigst af alt, hvordan kan du udnytte teknologien til din fordel i dit daglige arbejde? På webinaret får du en grundig introduktion til Microsoft Copilot og de mest brugte funktioner, og vores underviser Anders viser dig, hvordan du kan effektivisere dit arbejde i Excel, Outlook, PowerPoint m.m. ved hjælp af Microsoft Copilot.

Afholdt af Anders
Se webinar

Hacks til ChatGPT

På dette webinar bygger vi videre på de grundlæggende ChatGPT-teknikker og dykker ned i, hvordan avancerede prompts og ‘Custom GPT’ kan øge din produktivitet. Simon, vores AI-specialist, tager dig godt igennem hemmelighederne bag effektive AI-dialoger og lærer dig at skræddersy ChatGPT til at møde netop dine behov. Med konkrete eksempler og hands-on øvelser får du et indblik i, hvordan du kan optimere hver interaktion med ChatGPT, så du får præcise og brugbare resultater hver gang. Efter webinaret har du både indsigt, viden og værktøjer, der kan anvendes med det samme.

Afholdt af Simon
Se webinar

Introduktion til ChatGPT

Er du klar til at komme godt i gang med at bruge ChatGPT? Dette webinar giver dig praktiske eksempler på, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i din hverdag. Simon Vinther, vores erfarne AI-specialist, introducerer dig for ChatGPT og en række teknikker, som gør, at du kommer fra start med succes. Han guider dig trin for trin gennem processen og forklarer, hvad et prompt er, og hvorfor det er vigtigt, når du arbejder i ChatGPT. Simon vil desuden introducere dig til konceptet om rolle, mål og kontekst, hvilket hjælper med at skabe prompts, der leverer svar af højeste kvalitet. Han har håndplukket nogle klassiske eksempler fra hverdagen og videregiver opgaverne til ChatGPT. På webinaret kan du se de praktiske eksempler samt lære at navigere i ChatGPT’s interface og udnytte de vigtigste funktioner.

Afholdt af Simon
Se webinar

Er der rod i din indbakke?

Har du mistet overblikket over dine mails og aftaler, og har du på fornemmelsen, at tingene kan gøres smartere? Fortvivl ikke! På dette webinar giver vores underviser Ole dig 5 tips & tricks til at genvinde kontrollen over din indbakke. Du bliver introduceret til en lang række smarte funktioner, som du sikkert ikke kendte i forvejen – og som du kan gå direkte tilbage på kontoret og bruge. Glæd dig til at gå en fremtid i møde med en overskuelig indbakke og kalender.

Afholdt af Ole
Se webinar

Logiske funktioner i Excel

I Excel findes der en lang række logiske funktioner, som kan hjælpe dig med at lave forskellige beregninger eller handlinger, afhængigt af om én eller flere betingelser er opfyldt. Lyder det svært? Bare roligt, det er det ikke. På dette webinar får du en gennemgang af de mest brugte funktioner HVIS/IF, HVISER/IFS, og hvordan du med fordel kan kombinere dem med ELLER/OR, OG/AND og HVIS.FEJL/IFERRO. Når du har set webinaret, ved du, hvordan du kan udnytte de logiske funktioner i Excel – og lette dit eget tænkearbejde.

Afholdt af Ole
Se webinar

Rensning af data i Excel

Mangler du værktøjerne til at rense dine data i Excel på en effektiv måde? Vil du gerne undgå manuelle, tidskrævende arbejdsgange og ærgerlige fejl? På dette webinar bliver du klogere på 8 funktioner, der bringer dig hurtigere i mål med at rense dine data i Excel. Vores underviser Ole giver dig bl.a. en introduktion til, hvordan du hurtigt fjerner tomme rækker og kolonner nemt opdeler data fra en celle til flere kolonner sikrer, at informationerne er ensartede og sammenlignelige Efter webinaret har du et godt indblik i 8 funktioner til rensning af data, og du er derfor klar til at arbejde mere effektivt med dit analysearbejde i Excel og sikre bedre kvalitet i dine data.

Afholdt af Ole
Se webinar

Kvalitetsstemplet af vores kursister

Hos Kursusfabrikken er du sikret kursusoplevelser i højeste kvalitet. Vores undervisere scorer højt på feedback og deres evne til at engagere deltagerne. Læs vores anmeldelser og hør det direkte fra andre kursister.

Kursusfabrikkens e-bøger og guides

Kursusfabrikken tilbyder et bredt udvalg af e-bøger og guides, der giver dig værdifuld viden. Uanset om du ønsker at mestre marketing eller blive skarp til programmer som Excel, WordPress og InDesign, har vi noget for dig. Dyk ned i vores ressourcer og løft dine færdigheder til nye højder.

Supplerende information om webinar hos Kursusfabrikken

Ekstra viden til dig, som har spørgsmål. Hvad er et webinar, hvordan deltager man og kan man se hinanden?

Hvad er et webinar?

God læring, praktiske gennemgange, øvelser, samt en behagelig læringsatmosfære og relationsdannelse online – det er netop, hvad du kan forvente af Kursusfabrikkens webinarer. Men hvad er et webinar? Webinar, en sammentrækning af ordene ‘web’ og ‘seminar’, er online events, der fungerer som digitale foredrag eller workshops. Et webinar er designet til at levere informativt og engagerende indhold, hvilket muliggør interaktion mellem afholder og deltagere, uanset deres geografiske placering. Denne form for online arrangement er ideel for dem, der søger at udvide deres viden, opbygge professionelle netværk, eller dykke ned i specifikke emner uden de logistiske udfordringer, der følger med traditionelle, fysiske møder eller konferencer.

Webinarer har generelt vundet stor popularitet i mange brancher, da det tilbyder en nem og tilgængelig måde at nå et bredt publikum på. Det tjener som en platform for eksperter, undervisere og virksomheder til at dele deres viden, samtidig med at det kan skaber rum for interaktion mellem eksperter og lyttere. Deltagerne kan nyde godt af en dybere læringsoplevelse og engagere sig direkte med indholdet, som ofte er tilpasset til at møde deres specifikke behov og interesser, sågar med mulighed for afsluttende spørgsmål til underviseren.

Hvordan deltager man i et webinar?

Når du har tilmeldt dig et webinar, bliver processen med at deltage overraskende enkel. Du modtager et link, som er din adgangsbillet til arrangementet. På det planlagte tidspunkt for webinaret klikker du simpelthen på dette link, og du bliver ført direkte ind i en verden af viden og interaktion. For at gøre det endnu nemmere sørger vi for at sende en reminder-mail, så din travle kalender ikke står i vejen for din deltagelse i denne værdifulde læringsmulighed.

Et af de mange fordele ved et webinar er, at det giver en grad af anonymitet og bekvemmelighed. Som deltager er du ikke synlig for andre, hvilket betyder, at du kan fokusere fuldt ud på indholdet uden bekymringer om fysisk fremtræden. Dette format gør det muligt for professionelle fra forskellige baggrunde og geografiske placeringer at samles og lære i et fælles virtuelt rum, hvor den eneste prioritet er læring af ny viden.

Hvad koster et webinar?

Få adgang til skræddersyet viden og ekspertrådgivning uden at det koster dig en krone. Det er præcis, hvad du kan forvente af vores webinarer! 

Hvis emnet vækker interesse og er relevant for dig, er det en gylden mulighed for at udvide din viden og færdigheder. Uanset om det er for at fordybe dig i et specifikt fagområde, forbedre dine professionelle kompetencer, eller bare for at lære noget nyt, så tilbyder vores webinarer en rigdom af information, der kan hjælpe dig i din karriere eller personlige udvikling. Så hvis du støder på et webinar fra os, der fanger din interesse, så tøv ikke med at tilmelde dig – det er en investering i dig selv.

Bliver et webinar optaget?

Ja, vores webinarer bliver optaget – og det er med god grund. Vi ønsker at sikre, at du som deltager får mest muligt ud af din læring, både under og efter selve webinaret. Ved at tilbyde en optagelse får du mulighed for at genbesøge indholdet, uddybe din forståelse og arbejde i dit eget tempo – uanset om du deltog live eller ej.

Optagelsen indeholder hele webinarets indhold, herunder faglige oplæg, værktøjer og eksempler, så du nemt kan vende tilbage til de vigtigste pointer. Det gør det muligt at repetere særligt relevante emner eller dykke ned i noget, du måske ikke fik med første gang.

Vi ved, at en travl kalender kan komme i vejen for live deltagelse. Derfor får du som tilmeldt deltager automatisk adgang til optagelsen efterfølgende, så du ikke går glip af noget – også selvom du ikke kunne være med live. Du kan dermed tilgå materialet, når det passer dig bedst, og sikre dig den fulde værdi af webinaret.

Så uanset om du ser med live eller ser med senere, får du stadig adgang til den faglige indsigt og inspiration, vi deler. Det er vores måde at skabe fleksible og værdifulde læringsmuligheder på – tilpasset din hverdag.

Tilmeld webinar
Camille Bossen tager telefonen og hjælper
Ofte stillede spørgsmål
Webinarer, kurser og læring

Ønsker du at opkvalificere dine kompetencer? Vi er specialister i praksisnær vidensdeling, der opkvalificerer den enkelte og virksomheden.

Se kurser