Salgsbetingelser

OBS! Disse betingelser og afbestillingspolitik gælder udelukkende for Kursusfabrikkens dagskurser

1. Fakturering
Når du tilmelder dig et dagskursus, vil du modtage en bekræftelsesmail, hvortil du skal sende dine faktureringsoplysninger. Du kan også altid tilføje oplysningerne i kommentarfeltet, når du tilmelder dig.

Du vil modtage en faktura for kurset i ugerne op til kursusstart.

2. Kursuspriser
Alle priser på siden er angivet ekskl. moms, da kurserne som udgangspunkt er henvendt til virksomheder.
Medmindre andet er angivet på de enkelte kursusundersider, er kursusprisen inkl. kursusmateriale og fuld forplejning. Forplejningen omfatter let morgenmad, frokostbuffet, the/kaffe, eftermiddagssødt og kolde drikkevarer.

3. Afbestilling
Hvis du er forhindret i at deltage på et af vores dagskurser, kan du altid overdrage din plads til en kollega. Det kræver dog, at det er samme kursus, by og dato, som du selv skulle have deltaget på.

På vores dagskurser får du refunderet 100 % af kursusprisen, hvis du afmelder dig senest 7 dage før kursusstart. Hvis du afmelder dig senere, vil du få refunderet 50 % af kursusprisen.

4. Ombooking
Hvis du ønsker at deltage i kurset på en anden dato end den, du oprindeligt er tilmeldt, kan du ombooke kurset senest 3 arbejdsdage før kursusstart. Du kan ombooke kurset én gang uden yderligere omkostninger.

Hvis du har behov for at ombooke mere end én gang eller senere end 3 arbejdsdage før kursusstart, vil der være et administrationsgebyr på 20% af kursusprisen for hver ombooking. Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål i den forbindelse.

5. Udeblivelse
Hvis du udebliver fra kurset uden at melde afbud, faktureres du 100 % af kursusprisen.

6. Aflysning af kursus
Vi bestræber os altid på at afholde vores kurser som planlagt. Vi forbeholder os dog ret til at aflyse et kursus, hvis underviseren bliver syg, eller der er for få tilmeldinger til kurset. Skulle det ske, at vi bliver nødt til at aflyse kurset, sørger vi naturligvis for at hjælpe dig med at finde en ny kursusdato, der passer ind i din kalender, eller at refundere kursusprisen.

7. Tilfredshedsgaranti
Det er vigtigt for os, at du er tilfreds med kurset, og at du får det fulde udbytte. Derfor har vi indført tilfredshedsgaranti.

8. Parkering
Der er gratis parkering foran bygningen på vores kursusdestinationer (København, Aarhus, Odense og Aalborg).

Du skal registrere din bil straks ved ankomst. Det gør du på en tablet ved indgangen (Aarhus) eller i dit kursuslokale (København). Ved registrering modtager du en bekræftelse på SMS.

Parkering og korrekt registrering af din bil er på eget ansvar.

9. Ophavsret
Alt undervisningsmateriale er beskyttet af loven om ophavsret. Du har derfor ikke ret til at kopiere vores kursusmateriale, bøger eller e-bøger.

10. Persondatapolitik
Ifm. koordinering og afholdelse af vores kurser indsamler vi data, som f.eks. deltagernavn, mailadresse og telefonnummer. Dataindsamlingen omfatter udelukkende relevante og nødvendige oplysninger ifm. koordinering, kontakt, fakturering, forventningsafstemning mv. Benytter du dig af en rabataftale gennem en samarbejdspartner, fx CA, vil de modtage information om din deltagelse (navn, mailadresse, kursus og datoer).

For mere information om, hvordan vi bruger cookies og behandler persondata, henvises til vores cookiepolitik og privatlivspolitik.

Du har til enhver tid mulighed for at få indsigt i eller slettet dine data i vores systemer. Hvis dette ønskes, kan du kontakte vores dataansvarlige, Jakob Hebsgaard.