E-handel

6-ugers praksisnær uddannelse i E-handel

Bevilges af A-kasser og Jobcentre
Positivlisten nr. 37608
Pris: 19.800 kr. inkl. taxameter
Tilmeld kursus
4 5 stjerner hos Kursusfabrikken

4.5 ud af 5 – Fremragende
Baseret på 2060 anmeldelser

Baseret på bedømmelser af alle vores kurser i de seneste 2 år. Alle vores kursister har mulighed for at evaluere deres oplevelse for at sikre fuld tilfredshed. Senest opdateret april 2025.

Jobrettet uddannelse i E-handel

Med undervisning 2-3 dage om ugen fra kl. 9.00-14.00.

Eksperter i e-handel er eftertragtede, når virksomheder søger nye medarbejdere. Derfor rykker du langt frem i jobkøen, når du får praktisk erfaring med at drive, udvikle og markedsføre en webshop.

På 6-ugers uddannelsen i E-handel lærer du at lave en webshop samt at tiltrække kunder ved hjælp af forskellige strategier inden for digital markedsføring. Du får masser af viden og praktisk erfaring med vigtige redskaber og genveje, som hjælper dig med at sikre, at din shop hele tiden performer så godt som muligt. Derudover får du indblik i de nyeste teknologiske trends, herunder ChatGPT.

Uddannelsen er perfekt til dig, der drømmer om at starte din egen webshop, og til dig, der gerne vil arbejde for en webshop – også selvom du ikke har erfaring med e-handel eller online markedsføring.

Glæd dig til at styrke din karriere med relevante kompetencer på vores 6-ugers uddannelse!

Opstartsdatoer

Ingen kommende datoer

Kontakt os ved interesse

Tilmeldingen er helt uforpligtende
Forløbet udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus 

EAAA logo
Mette smiler og hjælper dig altid

Har du spørgsmål?
Ring på 61 66 75 68, benyt chatten eller book en tid i vores kalender.

Vil du deltage online?

Du har mulighed for at tage dette 6-ugers forløb online. Her følger du undervisningen digitalt og deltager aktivt i lektionerne hjemmefra.

  • Online undervisning 2-3 dage om ugen fra kl. 9.00-14.00
  • Adgang til materiale, inden hver lektion starter
  • Vekslen mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde i digitale møderum
  • Dit kamera behøver kun at være tændt, når du taler eller deltager i gruppearbejde

Er du i tvivl om noget, sørger vores erfarne undervisere for at guide dig. Du kan frit stille spørgsmål i løbet af undervisningen via mikrofon eller chat, så du føler dig tæt på både din underviser og de andre kursister.

Anders holder kursus Online. skabt med AI

Det lærer du på uddannelsen

Uddannelsen er nøje tilrettelagt med 12 moduler, der klæder dig på med de vigtigste værktøjer og kompetencer til at kunne arbejde professionelt med E-handel.

Lær at arbejde i verdens førende CMS-system, WordPress. Du lærer også at koble en webshop til din nye hjemmeside samt at oprette produkter og navigere i en webshop med WooCommerce. Du bliver desuden introduceret til Shopify, et populært alternativ

Få praktisk erfaring med søgemaskineoptimering – med og uden brug af ChatGPT – samt linkbuilding. Du lærer, hvad det kræver at opnå højere placering på Google og andre søgemaskiner, samt hvordan du når ud til potentielle kunder ved hjælp af Google-annoncer. Du bliver desuden introduceret til Google Shopping, så du kan annoncere produkter direkte i en Google-søgning.

Fang brugernes opmærksomhed på de sociale medier. Lær at opsætte kampagner og at annoncere via Facebook og Instagram. Viden, som let kan overføres til annonceplatforme som fx LinkedIn.

Lær at arbejde med e-mail markedsføring vha. det populære Mailchimp. Du lærer at segmentere kontakter, oprette tilmeldingsformularer samt oprette og udsende nyhedsbreve. Derudover lærer du, hvordan du opsætter e-mail automation, så du fx kan udsende velkomstmails til brugere, der tilmelder sig dit nyhedsbrev. Mulighederne er mange og dækker også abandoned cart og fødselsdagsrabat.

Mål trafikken på en hjemmeside, aflæs nøgletal og rapporter. Med Google Analytics 4 kan du forvandle web-besøgende til kunder. Samtidig får du indblik i, hvordan løbende optimering af en webshop er en nødvendighed, hvis man vil øge sit køb pr. besøgende og skabe de bedste forudsætninger online.

Vi stiller skarpt på den nødvendige lovgivning og jura inden for e-handel, så du har de bedste forudsætninger fremadrettet.

På uddannelsen afsætter vi god tid til en workshop, som skal sikre din læring og fordybelse. Der sker løbende udvikling inden for e-handel, så vi tilpasser undervisningen, så du altid er sikret topaktuel viden.

Kvalitetsstemplet af vores kursister

Hør det direkte fra andre kursister på Trustpilot og Google.

En kæmpe stor tak til underviseren for hans fantastiske undervisning. Nu kan jeg analysere en webshop eller hjemmesides online performance, bl.a. om den er bruger- og konverteringsvenlig, og planlægge en strategi til optimering af nuværende og fremtidige online aktiviteter.

Rikke, kursist på E-handel, Kursusabrikken

Rikke

Deltager på E-handel

Jeg synes, at jeg har lært meget mere, end jeg havde håbet på, da jeg tilmeldte mig kurset. Vores lærer Mikkel var mega god og fik forklaret tingene, så alt gav mening med gode eksempler fra det virkelige liv.

Simone, kursist på E-handel, Kursusabrikken

Simone

Deltager på E-handel

Jeg har i dag afsluttet E-handel, og vil i den forbindelse sige tak for et spændende og lærerigt kursus! Ikke mindst et kæmpe tak til min underviser. Underviseren har været ualmindelig dygtig til at lære fra sig, og givet mig så meget mere faglig viden inden for et spændende område.

Camilla

Deltager på E-handel

Underviseren var fantastisk god til at formidle et ellers ret så kompliceret og teknisk stof på en meget behagelig og imødekommende måde.

Flemming

Deltager på E-handel

Tilfredse kursister siden 2013
+12 års erfaring med at opkvalificere kursister og klæde dem godt på til deres næste job. Resultatet afspejler sig tydeligt i vores mange positive anmeldelser. De er vores kvalitetsstempel.

Hvorfor skal du vælge Kursusfabrikken?

Vores 6-ugers uddannelse er kendt for høj kvalitet i undervisningen, en praksisnær og konkret tilgang til læring og ikke mindst vores professionelle og passionerede undervisere.

Praktisk info

Som en del af dit 6-ugers uddannelsesforløb hos Kursusfabrikken får du udleveret vores bog „Online markedsføring – Den store grundbog‟ og vores brugervenlige WordPress-guide.

Materialet er udviklet af vores erfarne undervisere og er designet til at give dig en solid teoretisk forståelse og praktiske færdigheder inden for e-handel.

Bogen dækker alle væsentlige aspekter af e-handel, mens WordPress-guiden trin for trin hjælper dig med at opbygge og vedligeholde professionelle hjemmesider.

Du får adgang til vores online-univers, hvor du finder en lang række videoer og relevante værktøjer, som kan understøtte dit arbejde med e-handel.

Lær at udarbejde, vedligeholde og udbygge din egen webshop. Du bliver undervist i de populære systemer WooCommerce og Shopify.

Du får en fast underviser, der kan give dig individuel sparring i løbet af din uddannelse. På den måde er du helt sikker på, at du altid kan få råd og vejledning til lige præcis den situation, du står i.

Uanset om din drøm er at starte din egen virksomhed eller at finde et spændende job, giver kurset dig nye muligheder på arbejdsmarkedet. Derudover har du mulighed for 3 timers gratis support inden for det første halve år – så er du godt klædt på til dit næste job.

Mød underviserne fra E-handel

På uddannelsen møder du en passioneret underviser, der brænder for at gøre dig til ekspert i dit nye arbejdsområde. Erfaringsniveauet og humøret er højt, og du bliver præsenteret for en masse konkrete eksempler i undervisningen.

Peter T

Peter

Underviser på uddannelsen

Peter er en engageret og kompetent underviser, der formår at omsætte teori til praksis og altid sikrer deltagernes faglige udbytte.

Anders

Anders

Underviser på uddannelsen

Anders er en passioneret og inspirerende underviser, som rammer deltagernes niveau og skaber en undervisning med fokus på praktisk anvendelighed.

Book opkald fra en underviser

Har du spørgsmål til uddannelsen? Book en tid i kalenderen og bliv ringet op af en underviser lige når det passer dig.

Book et opkald

Stort udbytte og efterspurgte kompetencer

6-ugers jobskabende kompetencer

Jobskabende kompetencer

Styrk din karriere med relevante kompetencer på vores 6-ugers uddannelse og bliv endnu mere attraktiv med arbejdsmarkedets efterspurgte færdigheder.

6-ugers personlig support

Personlig support

Få sparring, vejledning og bliv understøttet i din faglige udvikling. Vi hjælper dig til at nå dine mål med direkte afsæt i en personlig tilgang til din læring.

Nærværende undervisere

Oplev engagerede undervisere, der er dedikerede til faget og undervisningen. Vi ønsker at skabe maksimalt udbytte i et nærværende læringsrum.

Praktisk information om kurset

Informationer om kurset i E-handel. Klik på menu-punkterne for at læse mere.

Ansøgning hos jobcenter eller a-kasse

Hvis du er ledig, har du mulighed for at få 6-ugers uddannelsen bevilget af din a-kasse eller jobcenter, da uddannelsen findes på både den landsdækkende og flere regionale positivlister.

Hvorvidt du kan få uddannelsen bevilget, afhænger af din individuelle situation (hvor længe du har været ledig, uddannelsesbaggrund m.v.). Derfor anbefaler vi, at du kontakter din jobkonsulent og hører nærmere om netop dine muligheder.

Der er dog nogle tommelfingerregler, som kan være værd at følge:

  • Er du faglært, ufaglært eller har en kort videregående uddannelse, skal du søge bevilling hos din a-kasse.
  • Er du højtuddannet (mellemlang eller lang videregående uddannelse), skal du søge bevilling hos dit jobcenter.

Hvis du søger gennem a-kassen, skal du udfylde blanket AR237. Ved tilmelding modtager du en tilmeldingsbekræftelse med blanket og yderligere information. Din tilmelding er helt uforpligtende, og vi kan blot annullere den, hvis ikke du kan få uddannelsen bevilget.

Hent blanket AR237 her

Hvis du søger gennem jobcenteret, skal du kontakte dit jobcenter og ansøge hos dem. Vi hjælper gerne med at sende relevante informationer, som jobcentret skal bruge.

6-ugers uddannelsen har følgende oplysninger på den landsdækkende og den regionale positivliste:

Den landsdækkende positivliste: Uddannelseskode 37608
Den regionale positivliste: Uddannelseskode 37608 (Midtjylland og Nordjylland)
Uddannelsen hører under erhvervsgruppen ‘Kontor, adm., regnskab og finans’ og ‘Salg, indkøb og markedsføring’

Hvem kan deltage?

Både ledige og beskæftigede er velkomne til at deltage på uddannelsen i E-handel.

Hvis du er ledig, har du mulighed for at få uddannelsen betalt gennem din a-kasse/fagforening eller dit jobcenter, da uddannelsen findes på både den landsdækkende og flere af de regionale positivlister.

Hvis ikke du er ledig, kan du eller din arbejdsgiver selv betale for kurset. Prisen er kr. 19.800.

Du er altid velkommen til at tilmelde dig et af vores hold, hvorefter vi sender en mail med de nødvendige informationer. Tilmeldingen er selvfølgelig helt uforpligtende og kan annulleres igen – vi reserverer blot en plads til dig.

Optagelseskrav og ansøgningsfrist

For at blive optaget på uddannelsen er det et krav, at du har én af følgende uddannelser:

  • Gymnasial uddannelse + mindst 2 års relevant erhvervserfaring
  • 2-årig erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse

Hvis du ikke opfylder ovenstående adgangskrav, kan du få lavet en RKV (realkompetencevurdering) af dine samlede kompetencer. Du har måske en del erhvervserfaring, kurser eller andre kompetencer på CV’et, som kvalificerer dig til optagelse. Kontakt os og hør nærmere på tlf. 61 66 75 68.

Ansøgningsfrist
Da der ofte er behandlingstid hos a-kasse og jobcenter, anbefaler vi, at du ansøger om bevilling i god tid – og gerne hurtigst muligt efter, du har tilmeldt dig hos os. Du skal være tilmeldt hos Erhvervsakademi Aarhus senest torsdag kl. 15.00 ugen inden opstart, og vi skal modtage godkendt bevilling fra a-kasse eller jobcenter senest fredag kl. 12.00 ugen inden opstart. 

Vi oplever jævnligt fyldte hold, så tilmeld dig gerne i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. Tilmeldingen er helt uforpligtende, og skulle du fortryde, eller får du ikke uddannelsen bevilget af din a-kasse eller jobcenter, bliver du naturligvis blot afmeldt igen.

Pris

Er du ledig og berettiget til et 6-ugers forløb, kan du ansøge om at få uddannelsen betalt af enten a-kasse eller jobcenter. Uddannelsen vil dermed være gratis for dig.

Prisen er fastsat til kr. 19.800 (inkl. taxameter, som er et tilskud til jobcentre og a-kasser).

Betaler du eller din arbejdsgiver selv for kurset, er prisen kr. 19.800.

Kurset er SVU berettiget (Statens Voksen Uddannelsesstøtte). Find alle oplysninger samt vejledning om SVU på www.svu.dk

Mødetid og sted

Undervisningen er fordelt på 12 undervisningsdage i løbet af de 6 uger.

Der vil være undervisning 2-3 dage om ugen i tidsrummet kl. 9.00-14.00.

Undervisningen er meget praksisnær. Vi veksler mellem oplæg fra underviseren, dialogbaseret undervisning og hands-on øvelser i de relevante programmer. Under forløbet arbejder vi med konkrete case-opgaver, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger.

Du får også adgang til vores online læringsplatform KF Plus, hvor du finder flere øvelser og videoer samt får adgang til diverse testkonti, guides og meget mere. Derved kan du efter endt kursus fortsat vedligeholde dine nye kompetencer.

Kontakt os gerne for at få tilsendt en lektionsplan, hvor du kan se undervisningsdage samt læse nærmere om indholdet på de enkelte moduler.

Adresse og parkering

Undervisningen foregår på adressen:

Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Der er gratis parkeringsmuligheder på Erhvervsakademi Aarhus.

OBS: Deltager du online, vil du modtage et link til undervisningen inden opstart.

Eksamen og diplom

Uddannelsen i E-handel er et akademifag, der er hentet fra akademiuddannelsen ‘Salg og Markedsføring’. Kurset udbydes på vegne af Erhvervsakademi Aarhus under ‘Lov om Åben Uddannelse’.

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig eksamen, der består af en skriftlig opgave på ca. 2 sider og en mundtlig eksamen, hvor du præsenterer et markedsføringstiltag om en udleveret case-virksomhed. Eksamen bliver overværet og bedømt i samarbejde med en ekstern censor.

Du får mulighed for at øve dig til prøveeksamen undervejs i forløbet sammen med de andre på holdet. Derudover har du den samme underviser i hele forløbet, som hjælper og støtter dig og sørger for, at eksamen bliver en god afsluttende oplevelse på dit uddannelsesforløb.

Uddannelsen giver 10 ECTS-point samt et eksamensbevis.

Camille Bossen tager telefonen og hjælper
Jobcenter-tilmelding

Jobcentre kan på nedenståede link tilmelde en borger til 6-ugers kursus i E-handel.

Tilmelding til E-handel

100% uforpligtende tilmelding. Ved tilmelding modtager du alle nødvendige oplysninger for at få kurset godkendt og betalt af jobcentre og A-kasser.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Mette hjælper kursisterne
Har du spørgsmål?

Ring på telefon 61 66 75 68 i vores åbningstid

Du kan også anvende chatten eller sende os en besked, hvorefter vi vender tilbage med svar hurtigst muligt. 

Hvordan foregår processen?
  1. Tilmeld dig uforpligtende og modtag mail med info.
  2. Jobcenter eller a-kasse skal herefter godkende.
  3. Du bekræftes nu som tilmeldt til forløbet.

Hvorfor vælge dette forløb hos Kursusfabrikken?

Kursusfabrikken

I am a heading

Here goes your text … Select any part of your text to access the formatting toolbar.

Som deltager får du eksklusiv adgang til KFplus, vores online læringsplatform.