Bedste tidspunkt at poste på Instagram, Facebook og Linkedin

Er du skarp på din målgruppe, og kender du det bedste tidspunkt at poste på Instagram, Facebook og LinkedIn? At mestre timingen din tilstedeværelse på disse platforme, kan være afgørende for mest mulig eksponering, interaktion og dermed succes online.

Hvordan kan du optimere dine posts for maksimal rækkevidde og engagement? Lad og gennemgå nogle af de overvejelser du skal igennem, når du skal poste på sociale medier. Vi kigger på de unikke kendetegn ved hver platform, hvilket giver dig en dybere forståelse for, hvornår og hvordan du bør engagere din målgruppe. Uanset om du er veteran inden for social media marketing eller lige er startet, vil denne artikel klæde dig bedre på til, at navigere klogt i de konstant skiftende tider for digitalt indhold.

Hvornår er det bedste tidspunkt at poste?

At vælge det bedste tidspunkt at poste på, afhænger meget af platformen. Hver platform – Instagram, Facebook og LinkedIn – har sin egen unikke dynamik og tidsfølsomme interaktion. Kort sagt: Instagram fokuserer på visuelle øjeblikke, Facebook på samfundsengagement, og LinkedIn vægter professionelt indhold. Hvornår det er mest optimalt at poste på hver enkelt af disse platforme, afhænger dermed ultimativt af målgruppens aktivitet, engagement og præferencer ift. de respektive platforme.

bedste tidspunkt at poste på instagram, facebook og linkedin
Bedste tidspunkt at poste på Instagram

På Instagram, hvor visuelt indhold og storytelling er kernen, er det bedste tidspunkt at poste på Instagram i alle hverdage mellem kl. 9 og 14 – og særligt omkring middagstid, hvor folk typisk holder frokostpause og har lidt tid i arbejdsdagen til at engagere sig med indhold (cirka kl. 11-12). I hverdagene ses der også en moderat stigning i aktivitetsniveauet hen på aftenen omkring kl. 20:00, når målgruppen rammer sofaen, eller børnene er puttet, så der bliver ro og tid til at hoppe på Instagram.
Særligt synes tirsdag, onsdag og torsdag at være den bedste tid at poste på Instagram, hvor indlæg ofte opnår højere engagement, mens engagementet daler betragteligt om fredagen.

Undgå generelt set at poste i weekenden, hvor niveauet klart er lavest.

Tip: Fokusér på at poste i de sene morgentimer og tidlige eftermiddagstimer for optimal engagement – og overvej potentialet i aftentimerne, hvor mange igen logger på platformen.

Bedste tidspunkt at poste på Facebook

For Facebook, en platform centreret omkring at bygge samfund og fremme samtaler, er det bedste tidspunkt at poste mandag til fredag mellem kl. 9 og 12 – og i særlig grad tirsdag til torsdag. Kort sagt: Alle hverdage fra tidlig formiddag til midt eftermiddag. Så hvis du ønsker at opnå maksimal synlighed og engagement for dine indlæg, udgør dette tidsrum altså det bedste tidspunkt at pose på Facebook.
I hverdagene opleves der desuden allerede en stigning i aktivitetsniveauet fra tidlig morgen, hvor folk begynder at bevæge sig på arbejde – samt endnu et markant peak i aktivitetsniveauet omkring kl. 16-17, når folk har fyraften.

Værste tidspunkt at poste på Facebook er om søndagen, hvor du generelt set vil opleve lavest engagement.

Tip: Brug evt. pauser i folks daglige rutiner til at fange deres opmærksomhed​.

Bedste tidspunkt at poste på LinkedIn

På LinkedIn, et professionelt netværk, er de mest effektive dage for at poste tirsdag til torsdag, hvor engagementet generelt peaker i tidsrummet fra kl. 10-12 – særligt tirsdag og onsdag. Mandag er ofte en opstartsdag, mens vi fredag nærmer os weekenden, hvilket i begge tilfælde resulterer i lavere engagement.

Denne tendens afspejler LinkedIn-brugernes fokus på arbejde og professionel networking, hvor engagementet typisk topper omkring middagstid og ikke strækker sig meget længere end fyraftenstid.

Værste tidspunkt at poste på LinkedIn er i weekenderne, hvor folk er mindst aktive og til stede.

Tip: Forsøg at ramme tidspunkter i den klassiske kontortid for at ramme professionelle målgrupper bedst muligt.

Tænk på din målgruppe og din timing

Når du står med et færdigredigeret indlæg, et perfekt billede og en skarp opslagstekst, står du over for det afgørende valg: Hvornår skal du trykke på den famøse ‘offentliggør’-knap? Dette skridt kan virke lige så kritisk som selve indholdet. Mange indholdsproducenter og Social Media Managers står ofte i dette dilemma, tynget af regler og retningslinjer for optimal posting-tid.

MEN HUSK: Alle ovenstående råd for posting-tid bør udelukkende anvendes som vejledende retningslinjer. Der er altså ikke tale om absolutte anbefalinger. Der findes ikke et endeligt og korrekt svar, da valg af tidspunkt er 100 % individuelt og kontekstafhængigt. Dvs. ultimativt bestemt af den specifikke branche og målgruppe.

Netop derfor er det også svært at tegne tendenser på tværs af brancher og målgrupper, og vi må derfor tage direkte afsæt i det enkelte tilfælde. Desuden kan der af og til være en idé i at turde ‘tage chancer’ og udfordre algoritmerne. For hvis alle poster kl. 16, forsvinder vi og vores opslag i mængden af posts.

At forstå din specifikke målgruppe er altså altafgørende. Hver målgruppe har sine unikke vaner og præferencer, og det, der virker for én virksomhed, er ikke nødvendigvis effektivt for en anden. Det er her, vigtigheden af at kende din målgruppes adfærd og præferencer træder tydeligt frem. Du kan vælge at bruge tidspunktsforslagene som en slags “rettesnor” og støtte. Men gør dig altid din egen erfaring med målgruppen – og tilpas derefter.

Den ultimative test ligger nemlig i din egen praktiske erfaring, som du kan opbygge med dine følgere og deres respons. Det er derfor en løbende proces at eksperimentere og finjustere for at opdage det perfekte tidspunkt, der resonerer med din målgruppe.

At forstå timingens kunst i social media marketing handler ikke kun om at ramme de ‘rigtige’ tidspunkter, men også om at have modet til at bryde normen og skabe din egen vej. Dette tilgang kan afsløre uventede øjeblikke af højt engagement og nye muligheder for at forbinde med dit publikum.

Hvornår skal du poste på Instagram, og hvornår bryde du normen?

At følge etablerede retningslinjer for posting på sociale medier kan være en sikker vej til at sikre jeres konsistent engagement, men det er også vigtigt at overveje, hvornår og hvordan man kan bryde disse normer. Den digitale verden ændrer sig konstant, og det, der virkede i går, er måske ikke effektivt i morgen.

At tage chancer og eksperimentere med posting-tidspunkter og indholdstyper kan afsløre nye veje til at engagere din målgruppe. For eksempel, mens morgen- og aftentimer er prime time for mange platforme, kan et midnatsopslag fange opmærksomheden hos natteravne eller internationale følgere i forskellige tidszoner. Og hvad med forældre der lige har puttet børn, scroller de ikke bare løs på sociale medier, fremfor i frokostpausen? Ligeledes kan en uventet posting i en normalt stille periode skabe en følelse af nyhed og eksklusivitet, hvilket kan øge engagementet.

Det kræver mod og nysgerrighed at bryde normen, men resultatet kan være en dybere og mere autentisk forbindelse med dit publikum. Husk, sociale medier er ikke bare en videnskab, men også en kunst – en, der kræver både strategi og kreativitet.

Bliv en dygtig SoMe Manager?

Skal du bruge Facebook, Instagram, og LinkedIn professionelt? Kursusfabrikkens SoMe Manager kursus er dit springbræt til succes. Med en blanding af dybdegående strategier og gode tips og praktisk undervining, vil du lære at navigere i hver platforms unikke landskab og engagere din målgruppe som aldrig før. Kurset vil skærpe dine færdigheder og give dig de værktøjer, du har brug for til at skinne på sociale medier. Tag skridtet mod at blive den SoMe guru, alle virksomheder drømmer om, og start din rejse i dag.

Tak fordi du læste med!
Artiklen blev skrevet af Simon fra Kursusfabrikken